Antroposofi er en videnskabelig og kunstnerisk bevægelse som bygger på et menneskesyn at mennesket i sit inderste væsen er et åndsvæsen og at det består af ånd, sjæl (psyke) og legeme.
Benævnelsen antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab), – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket.
Antroposofi er også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden. Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner. Gennem sin livslange udforskning af mennesket og af det oversanselige opnåede han erkendelse af, at menneskets væsen og dermed lovmæssigheder omkring menneskets eksistens, kan udforskes.