Lille Hammershus

Hvad er åndsvidenskabelig meditation

For det første ligger der i den åndsvidenskabelige verdensopfattelse at mennesket er et åndeligt individ i en fysisk krop. Mennesket består således af både krop, mellemledet sjælen og ånd.
Den fysiske krop kan vi se og mærke, i sjælen ligger psykologiske aspekter såsom følelser, fornemmelser, tanker, erindringer mm. og i ånden er lige nøjagtig den individualitet vi ER.  Således kan jeg kun mene noget ganske særligt, når jeg siger jeg, hvor et andet menneske mener noget helt andet, når det siger jeg. Et menneske kan altså kun, når det udtaler jeg, tale om sin egen individualitet og ikke andres. Så I ånden ligger vores individualitet – også kaldet vores jeg. Paradokset er, at på den ene side findes i Ånden vores individualitet og forskellighed og på den anden side, er det netop i ånden, at mennesket finder sin ligeværdighed med andre mennesker. Vi kan have forskellige kompetencer vi kan virke med i verden, kompetencer, der gør, at vi adskiller os fra hinanden; nogle kan bygge huse, andre forstå matematikkens regler, andre igen behersker kogekunst osv. Men i det at være et menneske på jorden – et åndeligt kosmisk væsen, der er vi alle ens. Inden for åndsvidenskaben kalder vi dette et højere jeg.
Og hvad har dette med meditation at gøre? Jo, først må vi erkende os selv i en fysisk krop med sanser, hvorigennem vi kan erkende verden. Dernæst må vi erkende, hvordan vores følelser, tanker og handlinger ikke er os, men noget hvorigennem Jeg’et kan erkende sig selv i verden. Og til det må vi anvende meditation. Ofte er vi vant til at lade idéer og forestillinger opstå inden i os og bestemme, hvordan vi opfatter verden. Der er en tendens til, at ydreverden hele tiden præger sig ind og derved bestemmer vores forestillinger og tanker. Ser vi et bord, tænker vi BORD. Ser vi en mark i fuld flor tænker vi måske ”smuk mark”, ”rige afgrøder”. Ofte kædes ydreverdens billeder og sanseindtryk sammen med vores normer og værdier, som vi har både gennem vores opdragelse og det samfund vi er vokset op i. Derved er vi ufrie i vores forestillingsevne og tanker, da det er ydreverden, der bestemmer, hvad vi tænker på, og hvordan vi tænker om det. F.eks. kan tankerne være kritiske og fordømmende: ”Nej, sådan kan man ikke gå klædt, det er da et mærkeligt arbejde, en forfærdelig overbevisning osv”. Mennesket er blevet vant til at kopiere den ydre verden i sine ideer og tanker, at det ikke er klar over sin egen evne til også frit at danne ideer indefra, og at gøre dette er at meditere. Det er at fylde ens bevidsthed med ideer, der skabes indefra. Dermed lægger vi særlig vægt på den indre aktivitet, der er involveret. På den måde kommer man til at føle, at der virkelig er ”en anden én” inde i én, at der er noget i mennesket, der indad kan føles og opleves.  Gennem meditation, er det muligt at styrke vores tankekraft - den kraft, hvormed vi former tanker.

Indre stilhed

Ved at styrke sin tankekraft kan den mediterende få kontrol over sine tanker. Efterhånden som dette lykkes, vil man opleve mere og mere indre ro og stilhed. I begyndelsen kan man i denne stilhed komme i kontakt med forskellige følelser, som man i hverdagen undertrykker. Det kan være sorg, vrede, angst mm. Ved at holde fast i den indre ro og ikke lade følelserne tage over, kan man ofte finde årsagen til disse følelser og forholde sig til dem, som en der betragter dem udefra, på samme måde som en coach f.eks. kan gøre det. På den måde kan man gennem indre stilhed og kontrol arbejde med at forløse sit eget følelsesliv.   

Symboler/billeder

Det næste step i meditationen er at erkende sig selv som et åndeligt væsen. Gennem den fysiske verden erkender vi os selv som fysisk væsen, gennem den åndelige verden erkender vi os selv som åndeligt væsen. Men hvordan kan vi det? Det gør vi gennem meditationens billeder, som vi henter fra den oversanselige verden. På samme måde som der er fysiske genstande omkring os i den fysiske verden er der ikke-fysiske genstande – åndelige objekter i den åndelige verden. Det er de såkaldte arketypiske billeder. Ved at lade sin forestilling gribe disse arketypiske billeder eller symboler løfter vi vores bevidsthed til den åndelige verden og kan derigennem åbne os for den åndelige verdens indstrømning og derved komme til en erkendelse af vores højere jeg.
Man kan intet sted i den fysiske verden finde en Merkur stav – en stav hvorom snor sig 2 slanger nedefra og op og i toppen mødes deres hoveder, hvor de kigger på hinanden og ovenover dem en lysende kugle med en vinge på hver side. Man kan forsøge at fremstille den i den fysiske verden, men at finde den som en realitet, der er opstået i den fysiske verden eksisterer ikke. Merkurstaven er således en idé eller et symbol fra den åndelige verden, og den indeholder forskellige kvaliteter, der påvirker det menneske, der forsøger at skabe den i  sin indre forestillingsverden. Merkurstaven har bl.a. kvaliteter, der kan fordrive tvivl og angst og også en healende kraft. Ydermere har Merkur staven den kvalitet, at den styrker menneskets evne til frit at danne ideer indefra. Nogle af de åndsvidenskabelige meditationer handler om i sit indre at forbinde sig med disse oversanslige billeder, så vi derigennem kan erkende både den oversanselige verden, ud af hvilken billederne er hentet og derigennem erkende os selv som et åndeligt væsen, hjemhørende i den åndelige verden. Der er mange forskellige billeder og symboler, der mediteres på og hver især har sin klang og udstråling og kvalitet, der på forskellig vis påvirker den mediterende i gunstig retning. Som eksempel kan nogle af billederne være: en sol, en sommerfugl, en ørn, en engel, et rosenkors, en regnbue, stjernehimlen. "Hvordan kan man erkende den oversanselige verden ved at meditere på f.eks. en sommerfugl, der jo er en realitet i den fysiske verden?" vil nogen måske spørge. Det skyldes det faktum, at den oversanselige verden åbenbarer sig på forskellig vis i den fysiske verden.
Andre meditationer er vers eller såkaldte mantras – også hentet fra den oversanselige verden – der indeholder en kraft, klang og rytme, der ligeledes løfter mennesket til en oversanselig erkendelse.